Se vores musikvideoer her
Danish Music Company vil gå helt nye veje for at 'nurse' vækstlaget af dygtige solister og bands til et gennembrud.
Tryk for at læse hvad pressen skriver

A.V.A - oprigtigt, personligt, lige på og hårdt

Debutsinglen 'Mit Danmark' har fået godt 80.000 views på YouTube. Sangen har ligget på Chartbase fem uger i træk som nummer et. Nu er A.V.A klar med efterfølgeren 'Kalder på mig'. Og allerede nu har singlen fået en flot modtagelse med over 2.000 views på releasedagen for musikvideoen.

Kalder på mig udkom den 3. januar og tager fat på den svære kærlighed.

"Vi kender nok alle situationen, hvor man afslutter et forhold, og man er blevet enige med hinanden om, at det ikke er det rette at blive sammen. Alligevel ender man med at savne hinanden og fortryde," fortæller Ado fra A.V.A om den nye single.

Med Mit Danmark tog A.V.A tekstligt fat på danskheden og det at være dansk. Det er iagttagelser af Hverdagsdanmark, om frygten for og modstanden mod de fremmede og accepten af at være forskellig.

"Vi tager fat i de emner, som optager os, og det er alt fra udlændingepolitik til kærlighed - for os er det bare vigtigt at have noget på hjertet. Det skal være både oprigtigt og personligt, og så må det gerne være lige på og hårdt," siger Ado.

Med A.V.A er der dømt eklektisk sammenrend af dimensioner, Det er fire nationaliteter, som mødes. Intet mindre.

Amir er fra Afghanistan (21 år), Vipe fra Sri Lanka (17 år), Ado fra Bosnien (21 år) og Stine fra Danmark (18 år). A.V.A's borgerlige navne er Admir Kovacevic, Vipesan Paramanathan og Amir Khalegi og Stine Mosgaard.

Se musikvideoen til 'Kalder på mig' her

Musikvideo til Mit Danmark kan ses her