Se vores musikvideoer her
Danish Music Company vil gå helt nye veje for at 'nurse' vækstlaget af dygtige solister og bands til et gennembrud.
Tryk for at læse hvad pressen skriver

"Jeg vil leve livet nu og her"

Sang, musik og livsglæde går op i en højere enhed, når Scleroseforeningens medlemmer synger, og Danish Music Company's signede band CEONEO spiller ”Jeg vil rejse jorden rundt”.


Idéen med sangen opstod, da komponisten Alan Binau via sin vens diagnose fik øjnene op for nogle af de problematikker, der knytter sig til at have sclerose.

Sangerinderne Tamra Rosanes og Christina Boelskifte har med inspiration fra foreningens medlemmer redigeret teksten sammen med komponisten.

Sangen blev optaget i studie og på Scleroseforeningens korworkshops i efteråret. For de medvirkende blev det en positiv oplevelse at få sat ord og melodi på den udfordring, det er at have sclerosen som ”blind passager” i livet.

Solisterne har alle sclerose og synger blandt andet ”Timer, dage, uger går. Hvor meget mer’ skal jeg nå? Uendelige efterår – mon tiden er gået i stå?” Og nej – tiden er ikke gået i stå. Livet skal leves nu og her. Det høres tydeligt, når rock/country-melodien spiller ”Jeg vil rejse jorden rundt”.

Singlen 'Jeg vil rejse jorden rundt' kan købes på scleroseforeningen.dk/shop for 25 kr.
 
Cd’en indeholder sangen samt en lille videoreportage fra indspilningen.
Videoreportagen findes også på YouTube.com

Sangen kan også købes på blandt andet iTunes for otte kr.
Udgivelse: Danish Music Company