Nyt album fra bandet, der ikke vil sættes i bås'No Slack' er titlen på retrorockbandet CEONEO's nye album. Et album om livets alvor og om rejsen efter smilet. Og så er det en hyldest til musikken. 'No Slack' er på gaden fredag den 13. maj. Når man er et band, der griber ud efter livet for at leve drømmene ud, hvad kan så være mere fantastisk og inspirerende end at træde ind i Beatles musikalske arbejdsværelse.
CEONEO's kommende album 'No Slack' udkommer fredag den 13. maj. Et album, der er blevet til i Abbey Road Studios – i selv samme studie, som dem, der gjorde en forskel for musikken. Det er blandt andet blevet til albummets ørehænger 'Lucy'.
En hyldest til Beatles
"Da min søn Anders var 4-5 år gik han og lyttede til sange på en iPod. En dag da vi var ude at køre, sagde han: "Far kan vi ikke høre den der med Lucy? Det skal være den med Beatles – ikke med Elton John." Hold da op, tænkte jeg. For han var jo kun fem. Det må virkelig have gjort indryk ," siger forsanger i CEONEO Alan Binau og tilføjer:
"Tænk, hvis Beatles ikke havde været her. Hvordan havde verden så set ud? 'Lucy' er CEONEO's hyldest til musikken. Til dem, der har gjort en forskel. Til dem, der gav os glæden ved den gode musik."
En rejse gennem folk og rock
CEONEO er bandet, der ikke vil sættes i bås. I 2008 udgav bandet debutalbummet 'Father's Sun' med hitsinglen 'Run – keep on running', der begyndte en rejse gennem folk og rock med en gennemgående retrolyd fra 60’ernes USA.
'No Slack' fortsætter nu rejsen med stille ballader, pompøs rock og gammeldags rock’n’roll. En rejse, der tager fat på livets alvor, men også har et glimt i øjet. En rejse, der startede i det allerhelligste.
"Da vi trådte ind i studie 2 i Abbey Road, skete der noget med os. Det var ligesom at træde ind i Peterskirken i Rom. Ja, sådan må det være for et religiøst menneske. Den første dag gik vi bare rundt og mærkede på tingene. Men pludselig blev det vores," siger bassist Jens Kristensen om tilblivelsen af to'eren. |
![]() |