Se vores musikvideoer her
Danish Music Company vil gå helt nye veje for at 'nurse' vækstlaget af dygtige solister og bands til et gennembrud.
Tryk for at læse hvad pressen skriver

DIIA fejrer 2011 med Single Collection

Ikke mindre end fem udgivelser er det blevet til i 2011 for sangerinden og sangskriveren DIIA. DIIA indtog i slutningen af 2010 musikscenen med sin første single Ta' mig væk. Nu – kun et år efter – er hun klar med en Single Collection
 
2011 var året, hvor sangerinden og sangskriveren DIIA for alvor satte turbo bag sine drømme om at ramme dansegulvet med et meningsfyldt budskab. Hele seks udgivelser er det blevet til, siden DIIA sendte singlen Ta' mig væk på gaden i november 2010. Samtidig har DIIA produceret tre flotte musikvideoer, der visualiserer DIIA's forunderlige univers.

Det skal fejres. Derfor udgiver DIIA nu en Single Collection – alle tre singler og remix fra pladeselskabet Danish Music Company. DIIA's Single Collection udgives den 12. december.

"Det har været en utrolig spændende rejse. Jeg har været så privilegeret, at rigtig mange dygtige musikere og producere har haft lyst til at arbejde sammen med mig. Blandt andet har jeg igennem hele forløbet haft et spændende samarbejde med Mathias Müller, og så har jeg fået en fantastisk støtte og opbakning af utrolige dygtige kunstnere til at få produceret både remix og hele arbejdet bag de tre musikvideoer, som jeg har lavet," siger DIIA.

 

Fra 'Pilfinger' til DJ Lucerox
DIIA har blandt andet samarbejdet med Simon Muschinsky fra When Saints goes Machine, som var co-producer på remixet til Ta' mig væk, mens vokalproduktion og mix blev lavet af den omtalerroste producer Lasse "Pilfinger" Kramhøft. Sidste skud på stammen i 2011 var remixet til 'Natten er …', som blev til i samarbejde med ikke mindre end den latinamerikanske producer, musiker og DJ Lucerox fra Venezuela.
 
DIIA er født og opvokset i en landsby i Midtjylland. Efter en omtumlet og rodløs periode med bopæl i en kuffert flyttede hun til København. Her begyndte hun på baggrund af sine oplevelser i forskellige miljøer at skrive sange og arbejde målrettet med sin musik. Det startede i den klassiske singer/songwriter-tradition, men langsomt bevægede DIIA sig i en helt anden retning: Nu var der tale om rendyrket elektropop med skarpslebne temaer og et beat med klare referencer til dance og club. Det er her vi i dag finder DIIA.
 
Oplev DIIA på den nye Single Collection som udgives den 12. december.
 
 
Diskografi:
December2011 – Single Collection
November 2011 - Remix af Natten Er By DJ Lucerox November 2010 - Ta Mig Væk
Oktober 2011 - Natten Er
Juni 2011 - Remix af Når Mit Hjerte Slår By Mathias Müller
April 2011 - Når Mit Hjerte Slår
Marts 2011 - Remix af Ta' Mig Væk by Mathias Müller
November 2010 Ta' mig væk

Musikvideoer: (Se dem på YouTube)
November 2011 'Natten Er …' - http://youtu.be/wAfoHwytrkg
April 2011 'Når Mit Hjerte Slår' - http://youtu.be/OKSr-kNDk4o
November 2010 – Ta' mig væk - http://www.youtube.com/watch?v=TGPO4lOIGgQ


Følg DIIA på Facebook - www.facebook.com/DIIAmusic