Natblus møder efteråret (release 25. oktober)
En musikalsk stemningsrejse med kærligheden som tema. Det københavnsk baserede band Natblus, som udgav sin debutsingle i februar, udkommer mandag den 25. oktober med sin tredje single i år. Singlen har fået titlen Efterår.
En dyster stemning og et musikalsk univers, der møder fortiden. Natblus udkommer mandag den 25. oktober med sin tredje. En single, der har fået titlen Efterår.
"Singlen er egentlig et langt tungt farvel. Et farvel til et håb og en drøm, der har stået så stærkt i ens bevidsthed, at man troede, man var ved at blive skør. det er en kærlighedserklæring til en sjæl, man har mødt på sin vej, som er nået dybt ind i bevidsthed og efterlader en med en følelse af, at der var en dybere mening med mødet," fortæller forsanger og tekstforfatter i Natblus, Joen Stenkløv.
Det startede i København Natblus har base i København, og netop inspireret af storbyen opstod bandets første single af samme navn, som kom på gaden i februar. Med København startede en musikalsk rejse, hvor Natblus skabte en unik stemning af pludseligt opståede følelser, minder og håb.
I maj udgav bandet sin anden single Langt væk. En single om smerten, de glemte kærlighedsløfter, om at give slip og gå nye veje.
Natblus består af Joen Stenkløv (vokal, guitar og mundharpe), Philip Stenkløv (guitar), Thomas Nolsøe Vaucanson (guitar), Thomas Loddegaard-Knudsen (bas), Jonas Søndberg-Jensen (keys-synths) og Trond Wannadamrong Olsen (trommer). |
 |