Se vores musikvideoer her
Danish Music Company vil gå helt nye veje for at 'nurse' vækstlaget af dygtige solister og bands til et gennembrud.
Tryk for at læse hvad pressen skriver

Poppes nye musikalske indpakning

Søren Poppe vendte sidste år tilbage til musikken med singlen 'Denne gang'. Nu er han klar med sin tredje single ' Fair Nok', der rummer en helt ny musikalsk indpakning. Ude den 6. juni.


Efter en længere pause fra musikken vendte en af landets mest kendte sangere og komponister, Søren Poppe, tilbage i 2010. Nu er Søren Poppe klar med sin tredje single 'Fair Nok', der udkommer mandag den 6. juni. En single, som har bragt ham sammen med sin gamle producer Jan Lysdahl, der stod bag Søren Poppes første soloalbum 'Hvert Minut' fra 2002.

Sammen har de givet Søren Poppe en helt ny musikalsk indpakning. Det er elektropoppede stemningsbilleder, der giver musikken god energi og understreger teksterne.

"Når man skriver sange og har skrevet over 100 med samme indpakning, skal der ske noget andet. Så vi begyndte at lege lidt med det hele. Det har givet mig en helt ny oplevelse af min egen musik," siger Søren Poppe.

Selverkendelse
Det er stadig den glade Poppe, som vi kender og kan synge med på, men tekstuniverset afspejler samtidig en mere eftertænksom Poppe end tidligere.
"Mange kærlighedshistorier handler om at vende tilbage og om at have svært ved at give slip. 'Fair Nok' handler om selverkendelse. Om at have forelsket sig i et andet menneske, men vågne op en dag og opdage, at man ikke er samme sted i livet. Om at turde sige det højt," siger Søren Poppe.

Søren Poppe udgav sidste år singlen 'Denne gang' efter en længere pause fra musikken. I januar udkom singlen 'Højt at flyve'. Singlerne kan hentes fra iTunes og TDC Play.