Pranksters skyder skarpt mod pænhedenDe hårdtslående drenge i Pranksters er den 2. maj på gaden med singlen 'Det hele brænder'. Pranksters var sidste år aktuel med en hyldest til Tour de France og en støttesang til danske soldater. Nu indtager Pranksters det rå natteliv og skyder skarpt mod pænheden. De har samlet et helt hold af cykelpensionister og hyldet Tour de France med Rolf Sørensen i spidsen. De har givet koncert for de hårdeste fanger i danske fængsler. Og de har gennem musikken støttet de danske soldater, som bliver såret i krig ude i verden og kommer hjem til et andet liv, end det de forlod.
De hårdtslående drenge i Pranksters er nu klar med singlen 'Det hele brænder', som udkommer mandag den 2. maj.
Singlen er mixet af Jacob Hansen, som bl.a. har lavet Volbeat, Dúné, The Storm og Raunchy.
Pause fra pænheden
'Det hele brænder' er en reaktion mod pænheden. Det er en reaktion mod konformiteten. Trangen til at sige stop og tage en pause fra hverdagens tvangsindlæggelse til overfladepænhed. "Den ene dag står man op og glæder sig til at komme på arbejde. Den næste opdager man, at man er fanget i hverdagens centrifuge, at man lever sit liv efter en fastlagt skabelon. Man keder sig og er bare træt af at være så forbandet pæn. Til sidst går man ud med vennerne, fester igennem, spiller rock'n'roll hele natten og siger 'fuck jer' til det hele. Men bagefter er det jo også rart at vende hjem igen," siger de tre medlemmer af trioen. Pranksters består af Lars Hornehøj (vokal og guitar), Mikkel Pedersen (trommer) og Tim Kristensen (bas). Besøg Pranksters på www.facebook.com/prankstersdk |
![]() |