Se vores musikvideoer her
Danish Music Company vil gå helt nye veje for at 'nurse' vækstlaget af dygtige solister og bands til et gennembrud.
Tryk for at læse hvad pressen skriver

Pressemeddelelse, januar 2010:

Når en kvinde kan, tør og vil

Den 28-årige sangerinde DIIA kommer nu med sit første singleudspil. Diia tager fat
på kærligheden, når alt håb er ude. Danish Music Company står bag den stærke sangerinde, der ikke er bange for at tage stilling. Singlen 'Ser dig' udkommer 15.
februar 2010.

Sangerinden DIIA - med det borgerlige navn Didde Juul - er en kvinde, der kan tør og vil. DIIAs sange
opstår af små observationer af livet og mennesker og bliver fremført, så publikum ikke er i tvivl om, hvad hun synes og føler - og det er lige meget, om det handler om racisme, sex eller kæresten, der lige er gået.

Den 28 sangerinde udgiver som et af Danish Music Company's talenter singlen 'Ser dig'
- en sang om forvirret kærlighed den 15. februar.

"Det er en sang om, at kærligheden pludselig holder op. Om at opdage, at tingene har forandret sig mod ens vilje, og om at forstå, hvorfor man pludselig går i hver sin retning,
når man lige før fulgtes ad. Det er også en sang om at prøve at komme videre, om at glemme, og
hvor svært det er at løsrive sig fra de gode minder - løsrive sig fra det, der var engang," fortæller DIIA.

DIIAs stemme er sexet og blød, og teksterne er en kende abstrakte, men ærlige. Med sin musik ønsker DIIA at tage det bedste fra den klassiske pop og give det et moderne tvist.

Rejse satte skub i karrieren

Selv om DIIA er vokset op i en lille midjysk flække i et hjem, hvor pladespilleren ofte fik lov at samle støv, så har DIIA altid selv elsket at synge og høre andres musik. Samtidig er DIIA eventyrlysten, og det var da også en udenlandsrejse for fire år siden, som for alvor satte skub i arbejdet med hendes egne sange. Efter en lang periode i højeste gear, valgte hun nemlig at trække stikket ud og tage alene til Canada.

"Når man ikke har travlt og stresser rundt, men har tid til at tænke og ligefrem kede sig, så begynder den anden halvdel af hjernen at arbejde frit. Da jeg kom hjem, havde jeg skrevet min første sang, og et halvt år efter fik jeg indspillet tre sange og begyndte at optræde på Københavns mange spillesteder og kulturhuse," fortæller DIIA.

Se musikvideo her