Se vores musikvideoer her
Danish Music Company vil gå helt nye veje for at 'nurse' vækstlaget af dygtige solister og bands til et gennembrud.
Tryk for at læse hvad pressen skriver

Pressemeddelelse, januar 2010:

Tag med på en stemningsfyldt rejse

Den første single med bandet Natblus tager lytteren med på en stemningsfyldt rejse, der starter i København. Danish Music Company står bag bandet, hvis inspirationskilder strækker sig lige fra klassisk rock og folk til world music og alternativ undergrund. Singlen 'København' udkommer den 1. februar 2010.

Åbent og hudløst ærligt. Det er kendetegnet for bandet Natblus, der for længst har sagt farvel til det pæne og polerede. Danish Music Company står bag bandet, der 1. februar udgiver singlen ’København’.

Med Natblus møder lytteren tekster om kærlighed, længsel, ensomhed og indre dæmoner, der spøger i kulissen. Med singlen København har Natblus skabt en unik stemning af pludseligt opståede følelser, minder og håb.

”Teksten handler om at stå udenfor en sen aften, og midt i den kølige luft opdager man, at det er ved at blive sommer. En let brise sætter gang i en masse tanker. Minderne om en gammel flamme vælder op i sindet, og lysten til at tage kontakt melder sig. Stemningen er dyster, men der gemmer sig samtidig et håb om, at det måske ikke er for sent, ”fortæller forsanger i bandet, Joen Stenkløv.
Plads til alle følelser
Københavnske Natblus består af 31-årige Joen Stenkløv på vokal, guitar og mundharpe, 21-årige Philip Stenkløv på guitar og 23-årige
Thomas Loddegaard Knudsen på bas. Når bandet spiller live, suppleres med Marc Holland på trommer. De tre faste medlemmer har alle
spillet i forskellige bands tidligere, men fandt sammen for knap to år siden.

”Philip og jeg er brødre og har altid spillet sammen, og på et tidspunkt fandt vi ud af, at vi ville prøve at gribe det an fra en helt ny vinkel.
Vi kendte Thomas i forvejen, og efterhånden kom han med, og så tog det langsomt form,” fortæller Joen Stenkløv. Inspirationskilderne
strækker sig lige fra klassisk rock og folk til world music og alternativ undergrund.

”Vi forsøger at ramme det sted, hvor der er plads til alle følelser: kærlighed, had, længsel, håb og de indre dæmoner. Vi ønsker hverken
ren pop, rock, undergrund, heavy eller noget andet, men vil gerne ramme et sted, hvor det hele kan være til stede,” siger Joen Stenkløv.

Musikvideo kan ses her