Se vores musikvideoer her
Danish Music Company vil gå helt nye veje for at 'nurse' vækstlaget af dygtige solister og bands til et gennembrud.
Tryk for at læse hvad pressen skriver

NYT! Søren Poppe er tilbage: Nu har jeg lyst igen

 

Efter to år, hvor guitaren har fået lov at samle støv på væggen, er en af landets mest populære sangere og komponister Søren Poppe tilbage. Mandag den 9. august udkommer Søren Poppes nye single 'Denne gang'

TILBAGE: Støvet er børstet af guitaren, og den er igen hevet ned fra væggen. Efter
to år med en helt normal tilværelse som fitnessinstruktør har Søren Poppe genfundet glæden ved at skabe musik. Mandag den 9. august udkommer hans nye single
'Denne gang'.

"Jeg har en rigtig god følelse i maven. Det skal være sjovt at lave musik. Den
glæde har jeg fundet igen, og 'Denne gang' er skrevet lige fra hjertet,"
siger sanger og komponist Søren Poppe.

Udbrændt
Fra den ene dag til den anden blev Søren Poppe kendt af hele Danmark. Alle kunne i 2000 synge med på 'Ved du, hvad hun sagde?' og 'Der står et billede af dig på mit bord' ved Melodi Grand Prix'et året efter. Men efter flere hektiske år i rampelyset brændt Søren Poppe ud.

"Min karriere startede jo med et brag. Jeg vågnede op en morgen og var kendt i
hele Danmark. Alle ville snakke med mig, folk hilste på mig, og alle snakkede om mig. Det tror jeg ikke, at nogen kan forberede sig  på. Jeg røg ind i en centrifuge, hvor der var fuldt drøn på. Jeg spillede så mange steder, at jeg til sidst ikke havde brug for en GPS. men pludselig bliver man spyttet ud af centrifugen. Og den succes, jeg startede med, blev min egen værste fjende,"
siger Søren Poppe og uddyber:

"Ved den sidste koncert med Rollo & KIng var der 40.000 mennesker. Da jeg bare otte måneder senere stod på en scene og var gået solo, var der ganske få mennesker. Så begyndte jeg at stille spørgsmålstegn ved mit eget værd. Men det var jo ikke min person, der var noget galt med. Folk skifter bare præference, og det havde jeg svært ved at forholde mig til."

Den nye Søren Poppe
Nødbremsen trak i Søren Poppe:

"I dag ved jeg, at det først og fremmest handler om at have sig selv med hele vejen. Og jeg har lært at nyde de små øjeblikke ved livet. Jeg har ingen indflydelse på, hvordan publikum reagerer på min musik, men det går jeg hellere ikke længere op i. Det handler udelukkende om personlig selvtilfredsstillelse - mere end noget andet," siger Søren Poppe.

En sang om kærlighed
Titlen på den nye udgivelse. 'Denne gang' kunne måske få nogen til at tro, at den handler om Poppes nedtur. Men sådan er det ikke:

"Det er faktisk en kærlighedssang. Jeg har lige som så mange andre prøvet at være i noget, som føles helt rigtigt, men få unødvendige bagateller gør, at man kaster håndklædet i ringen. Men det kan altid betale sig at kæmpe for et forhold," understreger Søren Poppe.